Idag er det mandag, og der er præcis 2 uger – skriverfjortendage – til vi forlader Danmark og begynder vores rejseeventyr i Cambodia. Jeg kan godt se på kalenderen, at vi efterhånden er tæt på, men der er bare så utroligt meget julehejs og faldera om ørerne på os, så det der med at glæde sig til rejsen falder virkelig i baggrunden, nu hvor årets måske største dag står for døren.

Men! Lørdag fik mindstepoden og jeg de sidste vaccinationer. Hun var i syg i mandags, hvor resten af familien stod for tur, og vi var derfor nødt til at udsætte hendes og dermed mine vaccinationer, til hun var ovenpå igen. Dagen oprandt så lørdag, og helvede brød løs, da vi kort inden afgang til klinikken oplyste hende om, at nu var det tid til at få de absolut sidste vaccinationer inden den store rejse. Herfra gik turen mod Aarhus med hylende mindstepode fastspændt i bilen, mens ældste storesøseter, som fromt havde indvilget i at tage med som anstandsdame, tålmodigt prøvede at få skruet ned for mindstepodens hyletone. Mellempoden, som er en rigtig hyggetrold, foretrak at blive hjemme for at undgå mindstepodens drama ved vaccinationsseancen. Et klogt valg! Da vi endelig ankom til klinikken og det blev mindstepodens tur, havde jeg nær måtte klippe blusen op på hende for at få trukket den lille, blege buttede overarm frem i lyset, så den stakkels, men utroligt tålmodige og søde, lægestuderende kunne stikke sirenen. Selve optakten til vaccinationen var langt værre end selve stikkene, og efter første stik gik pusten af sirenen og vi kom ned i en decibel niveau, så folk på gaden udenfor ikke længere smed sig fladt på maven, fordi de troede 3. verdenskrig var brudt ud. Poden var derfor også svært stolt, da stikkeseancen var overstået – og moderskibet var meget lettet.

Belønningen for overstået vaccination var en tur i Bilka, hvor pigerne blev fodret af med pølser, og fik lov at vælge deres rejsetandbørste til turen. Ældstepoden er mindst lige så vægelsindet som moderskibet, så vi brugte rum tid henne ved rækken af tandbørster, altimens ældstepoden vendte og drejede hver enkelt tandbørste indtil moderskibets tåmodighed var opbrugt, og poden måtte træffe et valg. Vi købte desuden en tandbørste med hjem til mellempoden, men denne faldft absolu tikke i god jord, så det bliver en om’er med den.