Så kom der endelig hul igennem til rejsebloggen. Det er idag allerede 14 dage siden, vi satte os på flyveren i Billund, og vi har så at sige brugt de første 14 dage fuldstændig på langs. Med havet som eneste, konstante kulisse, og med masser af sand mellem tæerne. Og i sengen. Det har været en ret god investering i forhold til at komme heeelt ned i gear. For det er i den grad lykkes. Ugedagene flyder allerede ud i eet, og den eneste rettesnor er den evigtgyldige fredag, hvor fredagssnolder, præcis som derhjemme, synes en uforanderlig præmis.

Møde med det tropiske Zootropolis i Singapore

For at spare mest muligt på flybilletten ift ønskede ud- og hjemrejsedestinationer, og for at komme med det ønskede rejseselskab, fløj vi fra 12 middag og 12 timer frem, inden vi skulle videre fra Singapore til Koh Samui.

Jeg er nok lidt neurotisk med mine lange flyrejser, efter jeg de sidste 20 plus år har døjet med moderat flyskræk. Jeg synes selv, jeg har ret godt styr på min flyskræk nu, men glad for at flyve, det er jeg ikke! Nuvel, man kan kke få det hele, og en 12 timers flyvetur fra frokost af er alt andet end et perfekt setup, hvis man gerne vil komme udhvilet frem til sin endelige destination. Børnene fik da også kun en god times søvn hver især, og på grund af lidt turbulens undervejs havde den midaldrende frue det pænt stramt under turen, hvilket resulterede i 12 vågne timer.

Vi landede i Singapore tidlig morgen lokal tid med nogle trætte unger, og havde så små 7 timer at slå ihjel pga et forsinket fly videre til Koh Samui. Vi valgte at cleare immigration, så vi kunne komme ind til det nybyggede kompleks lige midt i lufthavnen, Jewel. Småbørnsforældrene vil kunne nikke genkendende til filmen Zootropolis, hvor Judy Hopps ved ankomst til byen af samme navn kører igennem kæmpe kupler med variende landskaber. Jewel ville i Zootropolis udgøre den subtropiske kuppel, som rummer verdens største indendørs vandfald og en skov af træer, tropiske planter og what not. Only in Asia!

Vi fodrede ungerne af, hvorefter Sofie gik kold på en bænk. Christian passede derfor tasker og Sofie, mens jeg tog de store piger med op i en net-trampolinpark øverst i Jewel, for at slå tiden ihjel. De var så mega seje, og holdt sig vågne lige indtil vi satte os i det sidste fly, og Gry gik helt kold, ligesom undertegnede. Mathilde var utilpas, og derfor vågen.

Koh Samui, venstrekørsel og ikke en skid at lave

Vi havde bestilt en vogn til at hente of ved ankomst, og blev kørt til dørs til vores dejlige bungalow på vestsiden af øen. Langt væk fra alfarvej, præcis som vi ønskede det. vi blev 6 dage på stedet, og lavede absolut ingenting. Det blev på trods af turen ikke til jetlag, da vi holdt den kørende den første aften og gik i seng til rimelig normal lokal tid.

Vi valgte at leje en bil et par dage for at udfordre Christians motoriske evner ift venstrekørsel, og således få lidt spænding ind i hverdagen. Vi kørte øen rundt, og blev bekræftet i, at vi havde valgt det helt rette sted at bo langt væk fra de andre turister. Det er en smuk ø, men vi vil gerne have øde strande og ingen umba bumba. Man befinder sig jo trods alt i 40 plus segmentet.

Koh Phangang, snorkling og søsyge

Efter 6 nætter rykkede vi videre til Koh Phangang og Haad Yao beach, hvor vi også boede sidst. Vi fandt en dejlig bungalow med et stort køleskab og masser af varmt vand i hanen, og brugte 4 dage på langs med Uno, 500 og Set, et kortspil jeg fik af en af forskningsgrupperne i farvelgave. Dagen efter ankomst tog vi på en snorkeltur til Ang Thong Marine Park med en flok dykkere. Turen ud gik fint, første snorkeltur var ok, men sigtbarheden i vandet langtfra optimal. Men alle piger sprang ud på 16 meters dybde uden et kny, og vi fik heldigvis set fisk. Altid en stor oplevelse. Tilbage på båden fik vi Massaman curry og grønt samt frugt. Alle spiste godt, og vi satte kurs mod næste snorkelspot.

Vel fremme, og alt syntes fint, Sofie og Christian var netop hoppet i vandet. Mens jeg var ved at iføre Gry redningsvest, blev Mathilde pludselig dårlig, satte prompte kurs mod rælingen,og tømte derefter maveindholdet ned i havet til en gang ufrivillig fodring af fisk. Øv! Mathilde var heldigvis supersej og på trods klar på at hoppe i vandet. Det blev dog en kort tur, for det stak i vandet, enten plankton eller vandlus, eller hvad hulen, det nu var. Alle mand retur ombord, og både Gry og Mathilde fik en søsygepille at sejle hjem på for god ordens skyld.

På trods af den manglende succes med både snorkling og ørleuheld, havde vi en skøn tur på havet. Jeg er vild med at sidde og gynge på en båd. Der er noget meditativt og beroligende over at være ude på vandet, så jeg er sikker på, at jeg skal gøre min far (og mor) selskab som skum på havet, når jeg engang har udtrådt mine sko som menneske i denne verden.

Slut med sand og skaller, goddag til storbyen

I skrivende stund sidder vi på et lejlighedshotel i hjertet af Bangkok i en snæver lille gade tæt på de lokale. Vi brugte de sidste 2 nætter på Koh Phangan på et lille resort tættere på byen, så vi kunne komme lidt nemmere til lørdagsmarked. Plus der var en lille pool, som lå helt ud til vandet, og det er nu engang lidt nemmere at holde opsyn med alle tre unger, når de er spærret inde i et bassin. Især den mindste, som mener, hun sagtens kan svømme. Uden bælte. Alle steder i poolen. Også, hvor hun ikke kan bunde. Nuvel, det går skam også godt, men svømme kan hun nu ikke helt selv endnu.

Vi rykkede til fastlandet igår ved frokosttid. Utroligt, at vi for 310 gode, danske kroner alle 5 kan rejse 2,5 timer med færgen til fastlandet og videre derfra i 1,5 time med minibus til Surat Thani lufthavn. I lufthavnen blev vi hentet af vores vært fra det bookede guest house, som lå 10 minutter derfra. Vi var fremme ved 18 tiden, fik et måltid aftensmad og blev installeret i 2 værelser ved siden af hinanden. Imorges spiste vi morgenmad og blev herefter kørt til lufthavnen, og fløj kl. 9 fløj til Bangkok, hvor vi skal være 3 nætter.

Storbyferie med god plads og dejlige gadekøkkener

Som sagt har vi booket et lejlighedshotel, så vi har 1 soveværelse med 2 dobbeltsenge med toilet og bad, samt en tilstødende stue, ligeledes med toilet samt tv, sofa, lille spisebord og køleskab. Der er en ret stor rooftop pool, et fitness center, restaurant og vaskerum, så det er det perfekte åndehul i den hektiske, meget varme storby.

Til frokost smuttede vi ned i en af sidegaderne og fik dampende varm, og særdeles velskagende, svine-nuddelsuppe med friske krydderurter og grønt. Man skal ikke lade sig narre af udseendet, for den brune suppe lignede mildest talt ikke noget, som fik mundvandet til at løbe, men det smagte virkeligt fremragende. Selv de to lange spiste grådigt af hver deres velvoksne portion, hvorimod den korte kun ville have ris, men dog smagte på en enkelt kødbolle. Vi spiste for små 10 kr pr snude inklusiv 2 colaer. Det er simpelthen rørende billigt!

Imorgen står den på besøg på Grand Palace, og på onsdag har vi købt Kidzania billetter, så der står den i børnenes tegn. Torsdag rykker vi atter videre med en flyver, nemlig til Thaiilands nordligste storby, Chiang Rai, som vi glæder os meget til at besøge for første gang.

Jeg vil lige nævne to personlige highlights:

1. Jeg har set en slange. Levende. I naturen. Lige foran mine fødder på vej henover en lille grusvej. Den var ca en meter lang og grøn. Og bugtede sig henover vejen. Eller slangede sig?! Det var vildt!

2. Jeg har fundet en vaskeægte – og pænt stor (hvis jeg selv skal sige det!) – konkylie. I havet. På Koh Phangan. Det var for også for vildt!

Hold Jer muntre, og skriv gerne en besked herinde. Det er dejligt at høre hjemmefra, når man er langt væk!