Så synger Thailand på sidste vers i denne omgang. De sidste 11 dage har vi tilbragt i den nordligste del af Thailand med hubs i henholdsvis Chiang Rai og for nærværende, Chiang Mai, Thailands næststørste by. De sidste uger har budt på bjerg-venstrekørsel i lejet bil, køresyge, ørlende unger, skrammer, buler og slag, men heldigvis også masser af gode oplevelser, højt humør og spas.

Chiang Rai og den gyldne trekant

Wat Rong Khun

Vi startede i Chiang Rai, hvor vi fløj til fra Bangkok. De første par nætter havde vi booket på forhånd, så vi kunne danne os et overblik over byen. Det er noget af en omvæltning at komme fra Bangkok og lande i Chiang Rai. Byen er ganske lille, overskuelig at vandre rundt i, og nem at navigere i med enten night bazar eller det meget prangende klokketårn som udgangspunkter.

Vi boede i en lille soi (gade) bag et smukt tempel, så der var meget fredfyldt, bortset fra naboens hidsigt glammende hunde, som gerne og højlydt gjorde opmærksom på dagens komme. En slags hane-hunde, kunne man fristes til at kalde dem.

Den første dag brugte vi på at besøge Wat Rong Khun, det hvide temple, som er et mash-up af et museum og et buddhistist tempel.

En meget syret og utrolig smuk oplevelse, som hurtigt stjal en halv dag

På bjergtur til Mae Salong

Næste dag havde vi bestemt os for eventyr på egen hånd i lejet en bil, og kørsel til en bjerglandsby en times kørsel fra Chiang Rai. Cristian var frisk på at agere chauffut og kaste sig ud venstrekørsel. Trafikken er heldigvis ikke så håbløs nordpå, og vejene er gode, så med automatgearet i drive og speederen i bund på vores tamme lejebil, var vi snart ude og gøre landevejene nordpå usikre. Som altid havde jeg en romatisk ide om at samtlige passagerer med ærefrygt ville titte ud på idylliske bjerglandskaber, der gled forbi. Som så ofte før kunne jeg kaste mine forventninger over bord: Christian havde det stramt med bjergkørslen og manglen på bilens motor. Gry blev sløj, da vejene begyndte at sno og kringle sig op ad bjerget, og 6 minutter (skriver SEKS) inden ankomst, var Sofies blære ved at eksplodere. Jeg minder om, at vi snakker om en times kørsel fra udgangspunktet her. Ind til siden kom vognen, da vi stødte på et toiletskilt, og ud væltede unger og forældre i kaotisk pærevælling. Mathilde, som i en periode havde været ganske tavs, tømte indholdet af mavesækken i græsset i sekundet, hun satte fod på landjorden. Så meget for moderskibets drøm om landlig bjergidyl.

Men efter et mindre stop kom vi de sidste seks, 6, sechs, six, seize, minutter videre mod toppen, og ramte målet, Mae Salong. Vi parkerede og traskede en tur på markedet og kørte lidt videre for at finde et sted at få lidt frokost. Stemningen var lidt trykket, og humøret ditto lidt fesent hos hele familien.

Mae Salong var ikke som sådan et højdepunkt, men køreturen var – på trods – utroligt smuk. På vejen ned kørte vi en anden vej, og gjorde stop ved en stor teplantage, hvor vi var heldige at ramme et tidspunkt, hvor arbejderne var ude og plukke de friske topskud til the. Alt i alt en dejlig dag, selvom der var lidt sving og bump på vejen.

The Golden Triangle

Efter en nat mere på vores lille homestay pakkede vi vadsækkene i bilen, og satte kursen nordvestover. Vi gjorde stop ved en varm kilde på vejen, og fik kogt fødderne i 54 grader varmt vand.

Der var ingen bjergkørsel på programmet, så alle unger klarede turen til den gyldne trekant fint. Den gyldne trekant er det sted, hvor Thailand grænser op til Myanmar mod vest, og Laos mod øst, kun adskilt af den mægtige Mekong flod, som er en central livsnerve for mange i disse lande.

Den løber i øvrigt videre gennem Laos og Cambodia, for til sidst at ende som myriader af mindre floder og flodveje i Sydvietnam, Mekongdeltaet, inden den rammer det sydkinesiske hav.

Vi spiste frokost ved floden, og kørte videre til vores hotel, et ældre ferie resort, hvor vi var de eneste gæster.

Vi havde en fin bungalow for foden af nationalparken, hvor det Thailandske drengefodboldhold blev fanget i Tham Luang grotten pga monsunen tilbage i 2018. Grotten lukkede dog i det øjeblik, vi kom, så vi måtte nøjes med at gå lidt rundt i visitor centre og læse om selve redningsaktionen.

Aftenen blev tilbragt i Mae Sai, som er Thailands nordligste by, og kun et stenkast fra Myanmar, adskilt af en ganske kort bro. Endnu en stor oplevelse for mig, da jeg i mange år har drømt om at se det nordligste Thailand.

Vi spiste aftenmad og kørte retur til vores øde resort og fik en god nats søvn

Retur til Chiang Rai

Dagen derpå vendte vi næsen sydover mod Chiang Rai, og med et par afstikkere hist og her landede vi først på aftenen.

Dagen efter skulle bilen afleveres, og vi tog en ekstra overnatning i byen, inden vi tog bussen videre til Chiang Mai. Her har vi haft 6 overnatninger i en lille studio lejlighed med en kogeplade, køleskab og egen vaskemaskine.

Og ikke mindst en pool, så vi kan blive kølet ned i løbet af dagen. Her i den nordlige del af landet er dagene varme – op til 35 grader, og nætterne kølige ned til 18 grader.

Vi har ikke lavet det store her i byen, men været på småture, og trasket rundt i gaderne omkring vores lille studiolejlighed. Pigerne har laver deres egen parasol, som nu er på vej med sneglefart til Danmark.

Plus selvfølgelig de obligatoriske ture til det velsagtens ældste mall i byen, Kad Suam Kaew, som vi kun bor 10 minutters gang fra. Her er der ikke skyggen af neonskilte og itzy-glitzy bling, men snarere mindre butikker med knick-knack, en food court og et område med diverse spillemaskiner, som giver stedet en aura af 80-er melankoli. Hello Stranger Things!

På mange måder et levn fra gamle dage, og det er virkelig som at træde ind i en tidslomme, når man besøger Kad Suan Kaew. Alene af den grund er stedet anbefalelsesværdigt.

Vi har selvfølgelig også været på natmarkeder , og i sidste uge mødtes vi med min gamle skolekammerat Belinda og hendes familie, som er på en længere rejse i Thailand og Vietnam. Altid dejligt – ikke mindst for børnene – at møde ansigter fra det fædrende land, og et plus, når der er børn, de kan connecte lidt med.

Luksustid, buler og skrammer

Jeg bliver simpelthen nødt til at nævne mit 3,5 timers lange besøg med fuld pakke i Siam Spa, dør om dør med vores lejlighed her i Chiang Mai. De har pt en god deal, som giver boende halv pris, så jeg købte den fulde pakke for ca 350 gode danske kroner for dampbad, scrub, muddermaske for hele kroppen, jacuzi med urter, massage samt ansigtbehandling. Under muddermaskebehandlingen blev jeg rullet ind i et gigantisk stykke vita wrap, og følte mig mest af alt som et stykke nakkefilet, der blev sat til marinering. Det lykkedes mig endda at falde kortvarigt i søvn kun iført mudder og wrap, så fem stjerner herfra. Ialt 3,5 times luksus-alenetid for mig. Det føltes helt uartigt at betale så lidt for så meget, så jeg gav godt med drikkepenge til den stakkels dame, som havde mig i kærlig behandling alle de timer. Ren luksus, og på ingen måde at sammenligne med min badehus/hammamoplevelse dybt nede i gangene under den smukke by Bukhara i Usbekistan nogle år tilbage. Spørg mig ved lejlighed, det er en sjov historie.

Idag har Christian været på fisketur hele dagen, og pigerne og jeg har hygget. Det er sådan set gået rimeligt godt bortset fra de almindelige skænderier, småskrammer ved fald over stoleben, fald ind i seng, fald op ad trapper, slåskampe osv. Men her til aften faldt Gry baglæns ned ad sengen og landede på hovedet, men fik dog taget fra med den ene hånd. Godt forslået var hun, men kunne bevæge håndleddet uden smerter, og fik en kæmpe bule i hovedet.

Hun blev utilpas her til aften og har kastet op et par gange, så vi holder vågeblus over hende i nat. Planen er pt, at vi flyver til Ho Chi Minh imorgen eftermiddag. Opkast fortsatte et par timer, inden hun faldt i søvn, så Christian var lige forbi et hospital med hende her til morgen for at høre deres mening. De mente fint, vi kunne flyve, og nu er appetitten vendt tilbage og humøret steget betragteligt, så vi kører på med den oprindelige plan. Vores Thailandske visa udløber også imorgen, så vi skulle være fløjet videre senest da.

Det er med lidt vemod at vi tager afsked med Thailand, for vi har haft en skøn måned her med strand, by, mad natur og kultur. Virkeligt dejligt. Pigerne vil gerne blive her, hvis det stod til dem. Det bliver dog også dejligt at komme tilbage til Vietnam, som også har så uendeligt meget at byde på på alle fronter. Mere om det i et senere oplæg. Håber alt er vel hjemme, vi tænker på Jer og savner skam også DK ind imellem!