Det er længe siden, der er sket noget som helst herinde. Ikke fordi, der teknisk set ikke sker noget i mit og familiens liv, men jeg bliver ikke inspireret til at skrive, med mindre jeg har noget (læs: rejser) på hjerte. Og nu nærmer den næste rejse sig med hastige skridt. Denne rejse får en lidt anden karakter end den sidste, fordi jeg siger farvel og tak til min arbejdsplads igennem snart 15 år, Institut for Datalogi, og velkommen til et liv som arbejdsløs. Hvad i hede hule helvede er det egentligt, hun har gang i, tænker du måske – og med rette? Og svaret er såre simpelt: jeg har ingen anelse:-)!

Det længste år

2019 har for mig været en meget langt år. Det har været mentalt drænende, og der har i den grad været underskud på Dorthe kontoen. Livet er et komplekst sammensurium af op- og nedture, som i bund og grund gør, at vi bliver ved med at udvikle os som mennesker i alle mulige retninger på godt og ondt. Jeg har brugt utroligt meget tid på at slå mig selv oveni i hovedet, men med god hjælp er det lykkes mig at komme ud dødvandet. Det betød, at jeg kom i løbet af foråret frem til, at min tid på den gamle fold – instituttet – var ved at være græsset så meget ned, at nye marker var vejen frem. Beklager hestemetaforen, old habits die hard. Jeg adviserede derfor i maj min chef om, at vi skulle lægge en exit-strategi, for jeg havde brug for at rykke videre. Exit-startegi for netop at undgå et hårdt Dorthe-exit, vi kan kalde det et Dexit, når året randt ud. Mentalt var det også nemmere for mig med et soft-exit, da det gav mig mulighed for at forklare (og forsvare!) min beslutning overfor kolleger og familie.

Om at tage styringen i sit eget liv

Da jeg sagde op, var der endnu ingen rejser på tegnebrættet, blot et ønske om at prøve mig af i andre og uvante, nye arbejdsrammer. Jeg husker stadig følelsen af at være Superman, der for første gang krænger hammen af, og indenunder finder sin superheltedragt, inden han flyver mod himmels. Det gav mig den absolutte og totale følelse af empowerment og frihed. Selv at tage styringen i mit liv var enormt vigtigt for mig på lige netop det tidspunkt. Det, at få troen på mig selv tilbage, har givet mig et kæmpe boost, og derfor er der også ro i maven på trods af den usikre situation, vi havner i, når vi er tilbage fra rejsen i marts. Så nej, jeg har ikke et eneste sekund været i tvivl om, eller fortrudt, at jeg har truffet den helt rigtige beslutning. Men lad os tales ved lidt længere inde i 2020, når jeg fortsat er et nummer i rækken på arbejdsformidlingen. Så er jeg nok mindre klar i spyttet.

Når mavefornemmelsen råber højt

Nogen gange bliver man nødt til at lytte til, og følge, sin mavefornemmelse. Det kræver, at man lukker af for, hvad andre mener og siger. Ikke altid, men nogen gange! Og i dette tilfælde var min mavefornemmelse så stærk, at jeg måtte gå med den. Som sagt har jeg ikke et sekund fortrudt min beslutning. At stå uden job tvinger mig til at tænke på, hvad jeg mon har lyst til i mit arbejdsliv. Til at mærke efter. Det gør noget godt for mig efter en knap 10årig årrække, hvor det primære fokus konsekvent har været børnenes behov. Og selvom det selvfølgelig bare skal og må være sådan, må jeg også erkende, at jeg har mistet fodfæstet lidt i forhold til at mærke mig selv. Det fodfæste arbejder jeg ihærdigt på at genfinde.

En privilegeret og heldig humanist

Jeg har været enormt privilegeret: Jeg vadede som nyuddannet lige ind i mit job qua mine 2 års ansættelse som studentermedhjælper på instituttet. Jeg er også helt med på, at den slags appelsiner ikke bare falder ned i min turban igen. Derfor er jeg indstillet på at tage det arbejde, der er ledigt, når jeg er retur. Ufaglært såvel som faglært, så jeg kan gøre mit til, at vi kan brødføde familien, indtil et mere blivende job forhåbentlig atter bliver en mulighed. Christian har ikke haft mulighed for at tage orlov, så han er i samme båd som mig, og har sagt op. Han har som uddannet lærer formodentligt bedre muligheder for få en vikar-lærerstilling relativt hurtigt efter hjemkomst, men det vil tiden vise.

Hey ho – let’s go!

Men lad mig nu komme ind til kernen, for dig, som af en eller anden grund stadig læser med: REJSEN! I sommerferien købte vi 5 flybilletter til familien med afrejse 20. januar og hjemkomst 24. marts. Første destination er Koh Samui, Thailand, hjemrejsedestinationen er Da Nang i Vietnam.

For og imod

Vi snakkede meget om for og imod at tage afsted. Det er ganske nemt at finde for: Familietid sammen uden stress og jag, et glædeligt exit fra dagligdagens hamsterhjul. Imod: Det er dyrt at rejse (du kan se vores budget her på siden). Især, når man kommer hjem som arbejdsløs , og har et hus, der skal betales af på, mens man er væk. Men rejsetrangen vandt over fornuften. Samtlige sparepenge blev nøje vendt og drejet, så vi vidste præcis, hvor lang tid vi kan være væk, inden pantefogeden tager huset. Og voila, drømmen blev lige pludselig meget realistisk, og afrejsedatoen nærmer sig nu med hastige skridt.

Den spontane rejseform

Vi rejser, præcis som sidste gang, uden faste og helt forkromede planer. Vi har som sagt booket flybilletterne, og de første tre nætter på Koh Samui er også i hus. Hvad der sker herefter, tager vi, når vi kommer frem. Vi har nogle ideer til, hvor vi gerne vil hen, men om det ender med noget andet, vil tiden vise. Det giver en enorm frihed at tage en dag ad gangen og lægge planer on the go.

Ubekendte faktorer

Vi er heller ikke selv herre over sygdom og vejr, som typisk kan spille ind på rejsekadencen og -ruten. Det erfarede vi under sidste rejse. Vi har snakket om at tage til Chiang Rai området i nord Thailand. Og vi ved med sikkerhed, at vi skal besøge Cu Chi tunnellerne i Ho Chi Minh. Men som sagt er intet mejslet i sten. Gode fif opstår tit ude på rejsen, og så er det fedt at kunne være fleksibel.

Og så er det snart jul

Det blev et utroligt langt, og for de fleste sikkert også et ganske kedeligt, indlæg. Det beklager jeg, men som så ofte før, tager ordene deres eget liv, når først jeg kommer igang. Jeg satser på, at der igen kommer lidt interessant læsestof på siden fra rejsen.

OG: det er i skrivende stund muligt at fremleje vores hus, mens vi er væk! Desuden er huset sat til salg, så hvis du hellere vil købe end leje, er du også velkommen: https://www.nybolig.dk/villa/8641/sanddalen/270174/27901

Jeg vil slutte med at ønske dig, der læser med, en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.