Bagjul og rejsefeber

Glædelig bagjul ude i stuerne! Julen har hele tiden været lidt i vejen (hvis man kan sige det sådan) i forhold til at glæde sig til rejsen. Vi holdt en dejlig juleaften herhjemme sammen med Christians forældre, og hyggede os med gaverne juledag. 2. juledag havde Gry feber og kastede op, men vågnede heldigvis frisk som en havørn idag, så vi kunne komme til julefrokost hos mine svigerforældre. Jeg kan godt mærke, at nu, hvor juledagene klinger af, og året er ved at gå på hæld, så melder virkeligheden sig pludselig! Vi rejser på mandag. Som i nu på mandag!!! Shit! Rejsefeberen satte for alvor ind igår, og nisser, snemænd og juletræer røg på porten med et brag. Ikke mere jul i det her hjem i år. Det føles forkert at smide jule så abrupt på porten, men som sagt nærmer afrejsedagen sig med syvmileskridt. Idag har vi brugt nogle timer på at rydde op på pigernes værelser, og der er blevet smidt ud, sorteret og puttet i poser og kasser og sat væk. Alt i alt er vi kommet rimeligt i mål, så den familie, som fremlejer vores hus mens vi er væk, har en chance at kunne føle sig rimeligt velkomne herhjemme.

Rygsække og redningsveste

Vi er stadig ikke gået igang med at pakke rygsækkene, og jegskuler lidt til de tre neonorange redningsveste, vi har valgt at tage med til pigerne, somalene fint kunne optage det meste plads i den ene rygsæk. Men vi venter et par dage med den bekymring, da der stadig er noget oprydning på Christians og mit værelse, samt i stuen, som mangler. Dog er vi helt rejseklar på den måde at alle vaccinationer er i hus, rejseforsikringerne er betalt (vi bruger Lærerstandens Rejseforsikring og supplerer med Gouda), og alle har et gyldigt pas. Og det er i bund og grund det vigtigste!

Dårlig samvittighed

Jeg må indrømme, at jeg ind imellem bliver ramt af dårlig samvittighed over, at vi rykker poderne væk fra deres trygge og sikre hverdag. Når de ligger på sofaen under deres dyner, når de bliver puttet i deres varme senge, eller når vi sidder sammen og spiser, slår tanken ind imellem ned: Vi rejser jo i bund og grund fordi vi voksne vil. Det er ikke børnenes behov, selvom de gladeligt følger med. Det nager, selvom både Cristian og jeg godt ved, at rejsen er en investering i familiefællesskabet. Forhåbentlig vil de gode oplevelser undervejs jage samvittighedskvalerne på flugt. Jeg prøver, at hjælpe lidt på vej ved at forestille mig os alle 5 på en strand i det sydcambodianske øhav i slutningen af næste uge.

Godt nytår!

Næste post bliver forhåbentlig fra sydligere himmelstrøg, når vi engang har fundet vores ben (og wifi) i Phnom Penh. Godt nytår til Jer alle, pas på hinanden og Jer selv!